Tivolis Venner
Aktuelt om H.C Andersen Slottet
Hvad er Tivolis Venner ?
Tivolis højhusprojekt
Aktuelle planer i og omkring Tivoli
Københavns Rådhus
H.C. Andersen Slottet og Rådhuspladsen
Metropolzonen og højhusplaner
Postulater I
PostulaterII
Postulater III
 
 
Kontakt Tivolis Venner
Links til andre websites
 
 
 

H.C. Andersen Slottet og Rådhuspladsen

H.C. Andersen Slottet, der påtænkes at skulle vige pladsen for hotelhøjhuset, blev oprindelig opført som sæde for det nyoprettede Kunstindustrimuseum. Arkitekten Vilhelm Klein tegnede bygningen, som stod færdig i 1894. Kunstindustrimuseet flyttede siden til Bredgade, og bygningen fik andre funktioner. Som repræsentant for historicismen lider Kleins museumsbygning tilsyneladende samme skæbne som stort set alt andet byggeri i denne stil: det forsynes med prædikatet “arkitektonisk uinteressant” - ikke bevaringsværdig! Tivolis Venner påstår ikke, at der er tale om enestående arkitektur, men vi antaster alligevel dommen og spørger i stedet: ud fra hvilke kriterier er H.C. Andersen Slottet ikke bevaringsværdigt? Der kan vel tænkes andre kriterier end de akademisk kanoniske - f.eks. det, at den almindelige befolkning har et forhold til bygningen - hvad mange udmeldinger tyder på.

H.C. Andersen Slottet er ved sine proportioner og karakter et aktiv for miljøet i Tivoli, ligesom det skaber en god og harmonisk overgang fra Tivoli til Rådhuset. For selve Rådhuspladsen er det af vital betydning, at der netop på dette sted ligger en så minutiøs bygning. For netop Rådhuspladsens Tivoli-hjørne fungerer som et nødvendigt visuelt åndehul, som åbner pladsen og giver luft og lys og himmel. Bemærk hvor vigtig himlen over København er for oplevelsen af Byen. Tag f.eks. hen til Axeltorv og visualiser Klaus Bondams planer om højhuse på såvel Scala- som Paladsgrunden. Flere højhuse betyder mindre himmel og flere højhuse betyder lange skygger i et land hvor solen står lavt på himlen en stor del af året.

 

Kleins tårn og Rådhustårnet set fra Tivoli